Obligatoriske elementer i rejsebloggen

Læringsmål: 

D: Institutionens pædagogik (Efter 10 uger)

De uddannelser som findes på institutionen er primært kun socialrådgivere, som råder over forskellige områder/afdelinger. Nogen står for senior citizens, de unge,  de handicappede og gadebørnene. Vi, de studerende, tilhører ”gadebørns”-afdelingen hvor de fleste ansatte har socialrådgivere uddannelsen. Der er nogle af medarbejder, som ikke er ”uddannet” socialrådgivere. I det danske system vil det nok svare til assistent uddannelsen.
Der findes ikke pædagoger på sammen måde, som vi kender det i Danmark. De kender slet ikke til det pædagogiske fag. Fordi der er studerende dernede er de begyndt at får et kendskab til begrebet. De socialrådgivere, som er tilknyttede gadebørnene har forskellige opgaver. Nogen sidder primært kun på kontoret og ordnede sager. Enkelte har faktisk med børnene at gøre fysisk. Der er en 3-4 damer som er ”ude blandt” drengene. De hjælper med mad, arrangementer, tøj mv., er faktisk med til nogle aktiviteter engang i mellem. Skal vi på ture skal vi have én af damerne med. Systemet er meget anderledes end det danske. Der findes ikke læse-og læreplaner som vi har i vores institutioner. Dels fordi centret ikke kan sammenlignes med en danske institutioner. I og med uddannelsen på centret primært bære præg af socialrådgivere, er det ikke de samme overvejelser og problemstillinger der bliver stillet og skal tages hensyn til. De ansatte har ikke på samme måde med børnene at gøre som vi i de danske institutioner har. Til gengæld, fordi der kommer studerende på centret får de en kontakt og stimulering, som de ikke er vant til og på den måde kan vi, pædagoger, gøre en forskel i deres samfund. 

Hvis vi skal tale om pædagogik, er der kun én form for pædagogik, som optræder i landet, hvilket er ”konsekvens pædagogikken”. Dette gælder mere eller mindre alle ”institutionerne” i landet. Har drengene lavet ged i den, får de tilbageslag med konsekvens pædagogik. Det blev også en ting vi benyttede os meget af. I forhold til den danske idéelle pædagogik, er det ikke konsekvens pædagogikken vi vil benytte os mest af. Men fordi vi befinder os i en anden kultur og bliver nød til at tilegne og indordne os efter dens principper, falde vi ud på et side spor og gør nogle ting vi aldrig ville have gjort i en dansk institution.
Noget andet genkendeligt fra det danske, er skoletimerne. Drengene havde undervisning hver morgen fra 8.30-12 ca. Hvor der var tilknyttet en lære, som underviste i engelsk, science og matematik. 

F: Om kulturen. (Efter 16 uger)

Centret er bygget op den måde, at børn med visse ”vanskeligheder” (sociale problemer) kan komme på centret og få mad, være omgivet af andre børn med samme problemstillinger og lege. De er tilknyttet centret og får støtte på den måde. De har ret til at få mad og tag over hovedet. Det er ikke en børnehaven eller SFO som vi kender det i Danmark. De kan komme og gå som de vil. Har de ikke været der i flere dage eller uger bliver der ikke gjort noget alvorligt ved det. Der er morgenmad, frokost og aftensmad på centret hvilket er struktureret, på samme tidspunkt hverdag. Drengene kommer fra et hård gademiljø hvor lim i høj grad bliver sniffet. Det er ikke tilladt at medbringe lim på centret, sker dette bliver det frataget og individet får en skideballe og i værste tilfælde bortvist fra centret. Rygning er som sådan heller ikke godkendt, men drengene gør det alligevel. Der kommer i ny og næ en socialrådgiver og siger de skal slukke cigaretten. Det er lederen som står for hvilket børn der har tilladelse til at komme på centret, spise og sove. Det er hende som giver advarsler og bortviser drengene. Hun er den autoritære på stedet.Der bliver fejret forskellige helligdage på centret i form af lukning og ”gudstjenester”. I en periode op til jul skal alle drenge i kirke hverdag kl. meget tidligt om morgen. Der bliver også holdt fester, sammenkomster og andre begivenheder i forbindelse med skole mv. 

G: Dit pædagogiske projekt

Legostaffet med de små børn 

SMITTE-model 

H: Menneskesyn - børnesyn/udviklingssyn:

 I et land som Filippinerne, er det utrolig svært, at sige med hvilket syn der bliver set på. Landet er så forskelligt i forhold til Danmark. For det første findes uddannelsen og faget pædagog ikke, hvilket gør, vi allerede her har den første forhindring. De ansatte er ikke til for at stimulere børnene på samme måde som pædagogerne er. De passer deres arbejde inde på kontoret og dem som er ude blandet drengene har til opgave at hjælpe dem og være der for dem, men bestemt ikke på samme måde som vi kender. De hjælper med det basale, overlevelse. Umiddelbart vil jeg tro at de kigger på børnene som individer, noget i retning af det eksistentialistiske menneskesyn. Hvis barnet tager sig sammen, går i skole og opføre sig ordentlig er det selv med til at bestemme fremtiden. I et land som Filippinerne er der selvfølgelige mange faktorer som spiller ind, men har barnet resurserne og mulighederne er det helt op til individet selv at tegne sin fremtid.  

LÆRINGSMÅL
2. praktik – Filippinerne
Mandaue Social Development Center

Maria Randsted

LÆRINGSMÅL Hvad er mine læringsmål? Herunder det tværprofessionelle element.	BEGRUNDELSE Hvorfor vil jeg nå disse mål?	METODE Hvordan vil jeg opnå mine mål?	VEJLEDNING Hvordan kan vi arbejde med læringen i vejledningen?	MIDTVEJSUDTALELSE Hvordan kan den studerende opfylde sine mål? (udfyldes af praktikvejleder midtvejs i perioden)
Jeg vil have indsigt i deres kultur, for at få større viden om institutionens omsorg, opdragelse og udvikling af børnene. (institutionsbeskrivelse)	For at opnå viden om den filippinske kulturs opfattelse af børn, og børneopdragelse, samt kulturens syn på behov, livskvalitet, udvikling og læring.	Ved at være undrende og spørgende, og åben omkring deres måde at gøre tingene på.
LÆRINGSMÅL Hvad er mine læringsmål? Herunder det tværprofessionelle element.	BEGRUNDELSE Hvorfor vil jeg nå disse mål?	METODE Hvordan vil jeg opnå mine mål?	VEJLEDNING Hvordan kan vi arbejde med læringen i vejledningen?	MIDTVEJSUDTALELSE Hvordan kan den studerende opfylde sine mål? (udfyldes af praktikvejleder midtvejs i perioden)
Jeg vil være bevist om mit kropssprog, da der let kan opstå en barriere ifh til komunikation	For at skabe en kontakt til børnene, da vi ikke taler samme sprog.	Ved at observere og iagttage hvordan mine kollegaer, og de andre studerende er i deres kropssprog, og se hvordan børnene reagere på deres kropssignaler, og prøve at gøre det samme
LÆRINGSMÅL Hvad er mine læringsmål? Herunder det tværprofessionelle element.	BEGRUNDELSE Hvorfor vil jeg nå disse mål?	METODE Hvordan vil jeg opnå mine mål?	VEJLEDNING Hvordan kan vi arbejde med læringen i vejledningen?	MIDTVEJSUDTALELSE Hvordan kan den studerende opfylde sine mål? (udfyldes af praktikvejleder midtvejs i perioden)
Jeg vil planlægge, redegøre, dokumentere og evaluere aktiviteter der kan fremme børnenes livskvalitet.	For at fremme deres livskvalitet, og for at hjælpe dem i deres udvikling og læring.	Ved at deltage, systematisk erfaringsopsamling, dokumentere og reflektere over den pædagogiske praksis. Jeg vil igangsætte aktiviteter som fremmer deres livskvaliteter. Jeg har i sinde at lave en SKB-leg som styrker deres kondition samt deres samarbejde. Derudover vil jeg gerne undersøge, de små børns evne til at være aktive under et børnelitterursforløb.
LÆRINGSMÅL Hvad er mine læringsmål? Herunder det tværprfessionelle element	BEGRUNDELSE Hvorfor vil jeg nå disse mål?	METODE Hvordan vil jeg opnå mine mål?	VEJLEDNING Hvordan kan vi arbejde med læringen i vejledningen?	MIDTVEJSUDTALELSE Hvordan kan den studerende opfylde sine mål? (udfyldes af praktikvejleder midtvejs i perioden)
Jeg vil gerne have indblik i hvilken betydning institutionens kulturelle og samfundsmæssige vilkår har for børnene og medarbejderne. Samt undersøge hvad der er af interne og eksterne samarbejde (insitutionsbeskrivelse)	Da jeg mener dette er relevant i forhold til børnenes trivsel men også hvordan institutionen ses af det lokale samfund.	Observere og iagttage den daglige praksis.
LÆRINGSMÅL Hvad er mine læringsmål? Herunder det tværprofessionelle element.	BEGRUNDELSE Hvorfor vil jeg nå disse mål?	METODE Hvordan vil jeg opnå mine mål?	VEJLEDNING Hvordan kan vi arbejde med læringen i vejledningen?	MIDTVEJSUDTALELSE Hvordan kan den studerende opfylde sine mål? (udfyldes af praktikvejleder midtvejs i perioden)
Jeg vil dokumentere og formidle pædagogisk praksis og begrunde og forholde mig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis	Fordi det er en vigtig del af enhver pædagogisk praksis at man forholder sig til sin egen og praktikstedets praksis. Samt praktikstedets organisation og ledelse.	Skrive logbog, samt blog på nettet.

 

I dag var jeg nede på skolen og underskrive en ansøgning om dispensation for at komme i udlandspraktik på 2. semester. Denne dispensation er for at sikre, jg havde de rette forudsætninger for at komme  praktik.
Nu er alle de formelle dokumenter underskrevet. 

Ansøgning om dispensation

Jeg vil snart begynde at skrive en kladde for mine læringsmål.  

Bloggen har selvfølgelig også nogle obligatoriske elementer, som er følgende: 

• Beskriv i bloggen dine overvejelser (Inden opholdet)     (TJEK) 
• Institutionsbeskrivelse. (Efter 4 uger)
• Beskriv dine læringsmål. (Efter 6 uger)
• Institutionens pædagogik (Efter 10 uger)
• Indlæg i bloggen (Efter 12 uger) 
• Om kulturen. (Efter 16 uger)
• Dit pædagogiske projekt
• Menneskesyn - børnesyn/udviklingssyn:
• Indlæg i bloggen om: (Inden hjemrejsen)
• Efter hjemkomsten

Alt dette vil jeg komme ind på i løbet af min praktikperiode

Nu er der godt en måned til vi rejser. Jeg tror først jeg virkelig forstå det, når jeg er ude i lufthavnen d. 29/7. Det eneste jeg mangler nu er at pakke, sig au revoir til venner og familie. Vaccinationer, forsikring og alt andet praktisk er godt og vel klaret. 

Vi har været så heldige at få en ekstra rejsekompagnon med på holdet, så nu rejser vi 4 stk samlet. 

Over and out 

Mary.

Overvejelser inden praktikken:

Jeg havde gjort mig nogle overvejelser inden jeg valgte at tage til Filippinerne i min 2. praktik.

Jeg har altid gerne ville tage et eller to semestre i udlandet, på den ene eller anden måde.

Muligheden for et praktikophold i udlandet lød meget fristende i mine ørere, hvilket gjorde jeg undersøgte sagen nærmere. Jeg fandt ud af, at der var et par stykker fra klassen, som også har haft udlandspraktik i tankerne. Det blev dog kun til, at to af os skal afsted. I alt er vi tre fra UCC Nordsjælland som rejser afsted sammen.

Min tanke var egentlig at tage til Australien eller New Zealand, men pga. forskellige årsager er destinationen blevet Filippinerne, Cebu, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til at opleve.